Sådan fortæller rigtig mange elever, når de vender hjem fra studieturen til det nordvestligste Tanzania – lige på grænsen mellem Rwanda, Uganda og Tanzania. Som lærer er det stort at få lov til at være med og opleve elevernes møde med jævnaldrende, der materielt har cirka, hvad der kan ligge i en kuffert, men menneskeligt har enormt meget at gi’ af. Det flytter hegnspæle i de danske unges selvbevidsthed – og også for de tanzaniske. Det rustser dem til at forstå verden – og forstå kvaliteterne i vores eget land – lige på tærsklen til gymnasiet eller teknisk skole. Og det flytter dem op på forreste række i samfundsfag.

Men det betyder også, at vi ikke bare er turister på besøg.
Gennem 10 år har vi lært lærere og ledere at kende, og fulgt skolen i deres kamp for elever og en bedre fremtid.
Oprindelig blev skolen støttet af Danmission, men da skolen nåede 600 elever, var den stor nok til at kunne klare sig uden tilskud. Så kom tørken i 2017.

I 11 måneder regnede det ikke i Karagwe, og alt tørrede ud. Kaffeplanterne visnede, og væk var de ekstra penge, som var tænkt til skole. I Tanzania er grundskole de første 7 år gratis, men fra 8. klasse foregår undervisningen på secondary schools, som koster penge. Og det betaler forældrene med indtægter fra kaffebønner i et landbrugsområde som Karagwe. Elevtallet raslede til det halve, og uden elever var der ingen penge til lærerlønninger.

I 2018 og 19 steg elevtallet langsomt, og nye og dygtige lærere blev ansat.
Så kom coronaen i slutningen af marts 2020.

Vi ankom til skolen kort før coronaen, og nåede at være på skolen i 8 dage, inden vi var nødt til at rejse hjem.
Da vi kom hjem begyndte beskederne at tikke ind på WhatsApp. Karaseco var også lukket ned, og elever og lærere sendt hjem. Og når eleverne ikke går i skole, er der ingen indtægt til lærerlønninger. Så lærerene søgte væk for at finde arbejde. I Tanzania er der ingen hjælpepakker.

Det betød, at lærere som vi havde lært at kende og var blevet venner med, mistede deres indtægt og ikke længere kunne forsørge deres familie.

Derfor startede vi 1. maj 2020 foreningen Friends of karaSeco som en støtteforening. 
For at tage ansvar et sted i verden. Det ku’ ha’ været 100 andre steder, men her var mennesker, som vi var blevet venner med, og som vi hvert år rejser ned for at være sammen med. 

Efter coronaen er elevtallet stadig reduceret, og derfor har skolen spurgt, om vi vil lave et sponsorprogram, så vi kan støtte unge, der ellers ikke ville have råd til at få en gymnasieuddannelse. Det vil vi gerne.

Men lige nu (oktober 2022) er det tørke igen, og derfor trænger en anden opgave sig på. Vand.
Skolen har en halv færdiggjort boring, som er 160 m dyb og som “kun” mangler at blive færdiggjort.
De har indhentet tilbud på at få boringen gjort brugbar, og det koster 234.000USD, svarende til 
ca 160.000 DKR afhængig af dollarkursen.
Det vil vi gerne støtte, og samler derfor løbende ind til at færdiggøre vandboringen.

Læs mere på siden “Sådan hjælper du“.
TAK 🙂